Arbejdsmiljø

Din arbejdsplads skal være så sikker som mulig, og der findes en Arbejdsmiljølov, som din arbejdsgiver skal overholde. Kommer du alligevel galt af sted på dit arbejde, så hjælper vi dig.

Arbejdsmiljøloven er din sikkerhed

Din arbejdsgiver skal sørge for, at Arbejdsmiljøloven overholdes. Arbejdsgiver har ansvar for, at du får en grundig oplæring og instruktion, så du kan udføre arbejdet fuldt forsvarligt. Du skal samtidig oplyses om, hvad der bliver gjort for at sikre din sikkerhed og sundhed.

Som ung er du omfattet af de samme arbejdsmiljøregler, som gælder for alle andre på arbejdsmarkedet. Derudover gælder der nogle helt særlige regler for unge under 18 år.

 

Se flere oplysninger om arbejdsmiljø

 

 

Arbejdsskade

Alle har ret til at anmelde en arbejdsskade, uanset om det drejer sig om en arbejdsulykke eller en arbejdsbetinget lidelse. Det er din læge, din arbejdsgiver, dig selv eller din fagforening, der skal anmelde skaden, og det skal ske inden for et år efter, at skaden er sket eller opdaget. Det er Arbejdsskadestyrelsen eller Arbejdstilsynet, der skal have anmeldelsen.

Skader, som skal anmeldes:

 

 

Dødsfald, alvorlige ulykker og forgiftninger

Ulykker, der giver fravær ud over den dag, man kommer til skade
Brilleskader, kontaktlinseskader, tandskader
Arbejdsbetingede lidelser, pludselige løfteskader
Som medlem af Krifa Boost kan du få hjælp, hvis du skulle komme galt af sted.

 

Læs mere om arbejdsskader