Dagpenge som nyuddannet
Normalt skal du have været medlem af en a-kasse og arbejdet fuld tid i et år, før du har ret til dagpenge. Men som nyuddannet har du en genvej til dagpenge.
Få dagpenge efter 1 måned
Hvis du som nyuddannet melder dig ind i Kristelig A-kasse, kan du få dagpenge. Du får:
- Ret til dagpenge 1 måned efter at have afsluttet din uddannelse
- 13.997 kr. i dagpenge om måneden (2012)
- 5-15 feriedage med dagpenge
BetingelserFor at få ret til dagpenge som nyuddannet skal du: - Blive kunde i Kristelig A-kasse senest 14 dage (!) efter at have afsluttet din uddannelse og
- Have taget en SU-berettiget/erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed (3 semestre) og
- Have bopæl og opholde dig i Danmark, når du melder dig ind.
En gymnasial uddannelse giver dig ikke ret til indmeldelse og dagpenge som nyuddannet.
Når du vil søge om dagpenge
Hvis du ikke har et job, når du har afsluttet din uddannelse, og vil have dagpenge som nyuddannet, skal du: - Tilmelde dig Jobcenteret den første dag, du er ledig og
- Stå til rådighed for arbejdsmarkedet og
- Søge om dagpenge hos a-kassen og
- Have bopæl og opholde dig i Danmark
|
Fortvivl ikke!
Selvom du ikke kan svare ja til ovenstående tre spørgsmål, så vil vi gerne fortælle dig om dine muligheder - ring til os på 7227 7227 alle hverdage 7-22.
Få dagpenge med det samme
Du kan få dagpenge fra dag 1 efter din uddannelse, hvis:
- Du har meldt dig ind i a-kassen mindst 1 år før, du afslutter din uddannelse
- Du skriftligt beder a-kassen om at få rettigheder som nyuddannet senest 14 dage (!) efter at have afsluttet din uddannelse (også selvom du har meldt dig ind i a-kassen et år tidligere)
- Du har taget en SU-berettiget/erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed (3 semestre)
"...meld dig ind i a-kassen mindst 1 år før, du afslutter din uddannelse"
Slip for at betale til a-kassen
Hvis du er under 30 år og tager en erhvervsmæssig uddannelse, der er offentlig anerkendt og som varer mindst 18 måneder, kan du blive gratis kunde i a-kassen.
Det du tjener under din uddannelse må ikke være mere end den højeste dagpengesats (17.073 kr. (2012)) eller den overenskomstmæssige elevløn inden for faget.
Sådan gør du
Du kan hente et ansøgningsskema til frikontingent på blanketsiden. Du skal bruge det skema, der hedder AK149. Du kan tidligst få gratis kontingent fra det tidspunkt, hvor du søger.