Uddannelsesbevis
For alle uddannelser udstedes der et uddannelsesbevis på baggrund af en praktikerklæring og et skolebevis. Et uddannelsesbevis kan også omfatte en svendeprøve.
Praktikerklæring
Når din praktik/elevtid i en virksomhed er slut, udsteder virksomheden en erklæring om, hvordan praktikuddannelsen er gennemført. Hvis praktikuddannelsen afbrydes, har eleven krav på at modtage et uddannelsesbevis for den gennemførte del af praktikuddannelsen.
Svendeprøve
I nogle fag skal du aflægge en svendeprøve, i andre fag en fagprøve som er fastsat efter retningslinjer i fagets uddannelsesbekendtgørelse. Når du har bestået prøven, får du et uddannelsesbevis for den.
Skole- og eksamensbevis
Når den skolemæssige del af uddannelsen er slut, udsteder skolen et skolebevis. Hvis der er eksamenskrav i uddannelsen, så er skolebeviset også dit eksamensbevis. Hvis der ikke er eksamenskrav i uddannelsen, så får du altid et skolebevis. Et eksamensbevis forudsætter, at du har bestået din uddannelse.